Kennel Black Peek A Boo består af min mand Tom, vores pt. 4 Lhasa tæver og jeg selv, Susanne.
Jeg har kendt til Lhasa'en siden 1982, hvor jeg lærte Muki at kende på Bagsværd kostskole. Muki var en fantastisk sølvgrå hanhund, som gik sine egne veje, men jeg elskede ham.
I 1986 købte jeg min første Lhasa (Tai-Vong chen-se) kaldet Quinella, lækker, helt sort tæve, med et kraftigt temperament og hun fik et kuld hvalpe i 1988, som blev mit første. Alle hvalpene flyttede hjemmefra og jeg valgte at købe en legekammerat til hende. Rosa (Sheel's run for the roses) kom til i 1989 og de to tæver blev gamle, henholdsvis 14 og 13 år. De fik ikke flere hvalpe.
I 2002, da de to gamle var væk, valgte jeg, at importere en tæve fra Sverige, en lys tæve Kita (Black Boots Intermezzo) som aldrig fik hvalpe.
Hendes legekammerat Luna (Black Boots Peek A Boo) kom til os fra Sverige i 2005 og hun er grundstammen til det opdræt vi efterfølgende har lavet. Luna måtte vi desværre aflive i 2019, 14 år gammel, men hun består, for altid i form af kennel navnet. Luna nåede at blive mor, mormor og oldemor.
Lunas den ene hvalp, Zela bor stadig hos os. Hun kom tilbage til os som 2 årig, da hendes ejer desværre døde. Zela fik et kuld på 5 hvalpe, hvoraf vi beholdte Zola som blev mor for første gang i 2017. Alle vores hvalpe har fundet nye, pragtfulde familier.
Alle hundene går frit mellem hinanden og har fri adgang til stor have. Vi har ingen bure eller indhegninger og alle hundene er en del af familien, med hvad dertil hører.
Vi har gået og går, til hundetræning med alle hundene og alle har også været på nogle udstillinger for at blive bedømt. I 1990'erne tog jeg uddannelsen som Agility konkurrenceleder og prøvede at introducere det for Lhasa folket. Lhasa'en elsker agility, men bliver aldrig den som står øverst på skamlen, da andre racer er noget hurtigere. Det kan dog bedst anbefales hvis Lhasa'en er nedklippet.